Studiokeramik

Kig ind i mit værksted og få et indblik i keramikerens arbejde.

Lerrodens hule

Velkommen indenfor. Uanset om jeg arbejder med funktionel keramik eller skulpturelt er jeg optaget af det almenmenneskelige. For mig er en kop ikke bare en kop. Den repræsenterer en sindsstemning eller en situation, en forbindelse til noget andet.

Derfor er der altid mange beslutninger at træffe, undersøgelser og eksperimenter, før jeg er tilfreds.

Jeg arbejder med mindre serier og selvstændige keramikstykker. Det er vigtigt for mig, at det jeg laver er sit eget og har en fortælling og ikke en kopi eller en efterligning. 

Mit arbejde tager ofte udgangspunkt i en stemning eller et tema, som jeg er optaget af. Andre gange opstår ideer i løbet af materialeundersøgelser. Designet af brugskunst gennemgår jeg en minutiøs proces med at afprøve alle ideer i detaljer. Det kan tage lang tid at nå frem til kaffekoppen, der både er funktionel og samtidig giver en lækker fornemmelse at have i hænderne.  Jeg kan let lave 5-10 forskellige hanke til en kop, før jeg beslutter mig.

Jeg anvender forskellige lertyper, både industrielt ler og lokalt opgravet ler. min tilgang er undersøgende og interessen for materialets egenskaber er bærende i det jeg laver. Terre Siggelate, som er en tynd lerfarve, lavet af de fineste partikler i leret indgår i både mit skulpturelle og kunstneriske virke og i min funktionelle keramik. I mine små serier af stemningsfulde kaffekopper har jeg f.eks brugt Terre Siggelate til dekoration og overflader. 

I min optagethed af det almenmenneskelige er jeg draget af vores forbindelse til naturen og de steder vi lever og opvokser. Derfor er lokalt opgravet ler, vildler, en væsentlig del af mit keramiske virke. Læs mere om processen med "Vildler" her

Hvordan er det?

Processen

Arbejdet med ler er et arbejde, der aldrig stopper. Jeg oplever hele tiden at være i bevægelse, på vej, der er altid lidt mere at undersøge og forfine, eller en ny opdagelsesrejse i en anden retning, men stadig med leret i hånden.

Hver keramikgenstand er formet af hånden der rører det, formgiveren. Og denne berøring, som er særlig fra menneske til menneske giver de færdige ting deres eget udtryk. De får deres eget sprog. Deres egen fortælling. Gennem brænding og glasering sker endnu en transformation og det er magisk, hvordan det gråbrune bløde materiale forandrer farver og bliver til brugsgenstande, skulpturer og objekter.

Når jeg arbejder med ler er jeg optaget af hele processen, materialets rejse, håndens bearbejdelse og aftryk, transformtionen og de kemiske processer der sker i brændingen. Således et objekt fra naturen og fra en hånd til en anden.

Hvad
er ler?

Ler er et naturmateriale som er flere millioner år gammelt. Det opgraves eller hentes i søer, floder eller langs stranden. Med maskiner eller hænder renses og forarbejdes leret, for at styrke det og gøre det smidigt. Herefter formgives det med hænder eller redskaber inden det evt. dekoreres, tørres og forglødes, hvilket forbereder leret på glasering og sidste brænding. Det er en langsom proces, hvor hvert skridt må tages i den rigtige rækkefølge, og ved nøje at observere leret, for at lykkes.


Designprocess af kopper

Mine kopper er gået fra det modellerede udtryk til det drejede, ligesom dekorationerne på kopperne er blevet centrerede om en enkelt del af koppen.

Fra skitse til vase

Jeg modellerer både små og store vaser op. Her ser du processen fra skitse og ideudvikling til færdig vase.

Værksted?

Er du interesseret i at blive en del af et spændende og nyt værkstedsfællesskab?

Så læs mere om LerKalaset her

Se

Få øje på mine værkers eksperimenterende udtryk, der kan udfordre og glæde.

Nyd

Mine produkter er hver især unikke; håndlavede, egne designs og dekoreret med lokalt opgravet ler.

Mød mig

Læs mere om min kunstneriske- uddannelsesmæssige baggrund.

Adresse

Landsbyvænget 7, 1. sal
8464 Galten

Kontakt

5194 2361
kontakt@ler-rod.dk