Lokalt opgravet ler, eller vildler, indgår som en vigtig del af mit keramiske virke, giver de keramiske objekter en ekstra dimension. Det er nemlig ikke blot industrielt ler fra en pakke, nej det er ler, opgravet et særligt sted, af mig, og forarbejdet og undersøgt med min egne hænder.
Selve forarbejdningen er en længere process, fra jeg finder leret, her er der ofte sten og sand iblandet, som jeg frasorterer ved at opbløde det i vand og rense det gennem forskellige sigter. Herefter drænes det for vand og æltes, hvorefter det skal hvile køligt og fugtigt, gerne i op til et år inden det er klar til formgivningen.
Jeg bruger også mit vildler til at fremstille Terre Siggelate, en tynd lerfarve, som består af de fineste partikler i leret. Med denne farve kan man dekorere lerets tørre overflade, som derved får et silkemat udtryk. Afhængig af lerets kvalitet og sammensætning vil det opføre sig forskelligt, når det udsættes for brænding ved varierende temperaturer.
Vildler giver mig forbindelsen tilbage til jorden, det holder mig fast og minder mig om ler ikke blot er mit materiale og min tjener, men at jeg også tjener det. Arbejdet med vild-ler giver mig en respekt for materialet og langsommeligheden i processen giver tankerne ro og det næste objekt tid til at tage form i sindet.
Se min kaffekopper med vildlerdekorationer >
Se mine skulpturer med vildlers overflader >
Er du klar på en mudret rejse med jord under neglene? Der er forskellige måder at forarbejde ler, sådan her gør jeg:
Det kræver en del forarbejde og undersøgelser at finde den rette brændingstemperatur og glasur. Til gengæld får man et ler, med en forhistorie og en forbindelse til stedet det er opgravet.